Super seje damesenior spillere.
Efteråret går på hæld, vinterkulden er begyndt at nærme sig, men Bangsbo Frejas damesenior holder ikke pause. ![]()
![]()
Efterårsturneringen er slut, og sikke en sæson det har været!
Damesenior har hen over efteråret fået en god tilgang af spillere og tæller nu hele 17 friske og glade spillere.
Der er desuden kommet 2 spillende assistenttrænere på holdet, hvilket giver et godt og solidt team omring holdet, som alle arbejder for en fortsat udvikling af holdet.
Holdet har gennem efteråret udviklet deres fodboldspil gennem både træning og kampe. Men samtidig har de udviklet sig som hold, ikke kun på banen, men også udenfor ![]()
Ord, der beskriver holdet, er: GRIN, SJOV, SAMMENHOLD og HØJT HUMØR.
Fra starten har der været et ønske om at skabe et hold, hvor der udover fokus på fodbold og udvikling også er fokus på fællesskabet. Målet har været at skabe et hold, hvor alle føler sig som en del af fællesskabet, og hvor der er plads til alle.
En mission, der i den grad er lykkedes
Det er et hold, som er fantastisk at være en del af, både på og uden for banen!
De seje piger holder IKKE vinterpause!!!
Holdet har valgt at spille DBU vinterturnering, så henover vinteren står den stadig på træning og udendørs kampe.
Holdet træner udendørs på kunstgræsbanen om mandagen kl. 17.00 og indendørs om torsdagen kl. 17.00 i Bangsbohallen.
Der er altid plads til flere på holdet, så kom og bliv en del af fællesskabet og få et fristed fra hverdagens travlhed ![]()
Teamet omkring holdet glæder sig til endnu flere timer sammen med spillerne med fokus på både den fodboldmæssige udvikling og fællesskabet uden for banen.
Så kom og vær med ![]()
![]()
![]()